Ballonprofessor Bobbel

Ballonprofessor Bobbel

Når Ballonprofessor Bobbel kommer på besøg, bliver det først og fremmest for at underholde børn og barnlige sjæle, men de voksne må gerne kigge med ….. – hvis de vel og mærke kan opføre sig ordentligt!

Professorens studier på ballonuniversitetet har gjort ham til ekspert i at lave ballondyr. Det er kun børnenes fantasi der sætter grænsen for hvad han kan forme af en ballon. Med sjove ballonkonkurrencer og hundredvis af farvestrålende balloner, underholder professoren de tilstedeværende børn. I forestillingen medvirker børn fra publikum aktivt på scenen, og alle de heldige assistenter får naturligvis en lille souvenir med hjem.

Ballonprofessor Bobbel har bl.a. optrådt i TV2′s morgenprogram for børn.

Bag Ballonprofessor Bobbel gemmer sig den unge entertainer ved navn Asger Rasmussen, som foruden sit ballonshow optræder som tryllekunstner for børn i hele Danmark.