Dario Campeotto

Dario Campeotto

Dario er født i 1939 på Frederiksberg af italienske forældre, Emma og Ernesto Campeotto. Ernesto flyttede til Danmark i 1928 og fungerede som teknisk direktør for Fiat Danmark. Dario bor fortsat på Frederiksberg, men boede i tidsrummet 1967 – 1973 i Torino i Italien, hvor han drev en dansk kunstforretning. Han har været gift med Ghita Nørby og sammen har de sønnen Giacomo. I dag er han gift med Gertrud og sammen har de børnene Claudia og Filippo.

Dario har siden 1960, hvor han sang i det kongelige operakor, haft mange roller både på teater og film. Af de ca. 16 spillefilm han har medvirket i, er følgende tre nok de mest kendte; “Min kones ferie”, “Flagermusen” og “Han, Hun, Dirch og Dario”. Han har haft mange teaterroller på diverse store scener i Danmark, men Amagerscenen er han nok mest kendt for. Her har han bl.a. medvirket i musicals som “Kys hinanden”, “Sommer i Tyrol” og “Piger til søs”. Derudover har han medvirket i utallige revyer, Holstebro Revyen, Sønderborg Sommerevy, Ålborg Vinterrevy, Kerteminderevyen for bare at nævne nogle. I 1995-95 spillede han Kaptajn Von Trap i musicalen “Sound og music” 145 gange, dels på Amagerscenen samt på landsturneen.