De Farende Svende

De Farende Svende

Højt humør og fest

“De Farende Svende” leverer varen, med hygge, sang og det bedste fra den danske sangskat.

Repertoiret er lige så bredt som spredningen i publikums alder. “De Farende Svende” er til underholdning for alle aldersgrupper. Når de tre gutter indtager scenen med deres festlige påklædning og musik, er det de færreste, som kan lade stemmebåndene hvile.

Godt humør smitter jo , og hvis der er noget, der lyser ud af de tre spillemænd Finn Hansen, Nes Munk Hansen og Peter Fynbo Hansen, så er det godt humør og spilleglæde. Det er ikke underligt, for det er en hobby – ikke et levebrød.

“De Farende Svende” har bestået i 23 år, så rene amatører er det ikke der farer af sted. Med mere en 1000 spillejobs i bagagen, er svendeprøven for længst bestået. Det er lige fra byfester – receptioner – butikscentre – syng med arrangementer,
hvor svendene medbringer sangbøger – til private fester med dinèrmusik og dans – sågar morgenmusik, dog ikke med blæseinstrumenter.

Børnearrangementer, såsom den traditionelle juletræsfest omkring træet, med sang og leg med børnene, samt Fastelavnsfesten bliver også klaret i festligt udstyr.

En fest med “De Farende Svende” er sagen – også lige fra Gedser til Skagen.

Besætningen er:
Finn Hansen: Harmonika, keyboard og sang.
Nes Munk Hansen: Vaskebræt, trommer og sang.
Peter Fynbo Hansen: Banjo, bouzuki, mundharmonika og sang.