|
Jeppe Søe - journalist og kommunikationsrådgiver
Jeppe Søe foredrag:
· Kommunikationsstrategi dags dato
Alle virksomheder har en kommunikationsstrategi liggende i skuffen, men langt de fleste steder er den ubrugelig. Virkeligheden ændrer sig hurtigere i pressen, end på papiret i skuffen – og når det brænder på, er strategien ubrugelig. Hvor mange gange om måneden skriver I jeres strategi om? Hvor tit tilpasser i den pressens nye virkelighed?
Jeppe Søe fortæller om mediernes verden og tankegang. Nyheder er en salgsvare, og der er konkurrence som aldrig før. Derfor ændrer kampen om forsider dagligt den etiske linje i pressen, der rykkes rundt på det man kan tillade sig. Jeppe Søe har lavet kommunikationsstrategier for en lang række virksomheder, og har derudover hjulpet erhvervslivet ud af pressens greb i pressede situationer. Hans opsang får altid virksomheden til at løbe op i skuffen og give strategierne en ekstra vurdering. Foredraget er blandt andet holdt i kædebutikker, forsvaret, hjemmeværnet, corporateselskaber, kapitalfonde og erhvervslivet generelt.
· Terror og marketing
Hvad kan vi lære af Osama Bin Laden? En hel del faktisk, påstår Jeppe Søe, direktør for reklamebureauet WideVision. Terror handler om at få et budskab ud, markedsføre sine holdninger. Der skal mere og mere til for at bryde igennem til borgernes hjerner, og terrorister har for længst tilrettet sig virkeligheden. Osama er verdens dygtigste marketingmand, og bruger viral marketing, frygt, blod og drab for at få verdens øjne på sig. Erhvervslivet kan lære en del af det Osama har vist virker. For at komme ud med et budskab, skal man bruge stærkere midler end nogensinde tidligere. Jeppe Søe opfordrer ikke til gidseltagning eller flyvetimer, men bruger terror til at sætte nye standarder for presseforståelse i virksomheden.
· Når medarbejderen er pressechef
De fleste firmaet har en informationschef, men ham gider pressen ikke tale med. Informationsmedarbejdere er jo kun ansat til at være et filter mellem presse og direktøren, et filter mellem pressen og den historie de vil ha frem. Derfor kunne pressen ikke drømme om at gå til informationsafdelingen. Vi angriber hellere medarbejderne, som vi støver op ved udgangen når de har fri, på de lokale værtshuse hvor de mødes over en fyraftensøl eller ved at gå til dem privat. Jeppe Søe påstår derfor, at alle medarbejdere er pressechefer – og det kræver, at de får en grundlæggende viden om pressens rolle. Jeppe Søe leverer grundviden på en medrivende måde, med anekdoter som medarbejderne kan genkende fra deres liv foran TV. Det er både en underholdende og tankevækkende aften, som medarbejderforeninger og andre arrangementer i virksomheden får ud af at hyre Jeppe Søe som indlægsholder.
· Målrettede foredrag til konferencer og møder!
Jeppe Søe har medvirket på mange konferencer i de senere år, idet hans store kendskab til medier og samfund giver ham mulighed for at målrette foredrag til stort set alle emner og brancher. Jeppe Søe har talt om skolelukninger, pædagogisk faglig stolthed, erhvervsfremmende arbejde, CSR som marketing, pressehåndtering, virkelighedsforståelse mv.
Med primær fokus på medieforståelse, har Jeppe Søe rådgivet pædagoger om Skjult Kamera på institutioner, virksomhedsledere om hvad de skal gøre når OperationX banker på, lokalpolitikere om hvordan de skal få stemmer og lokal opbakning, partier om hvordan de kan komme ud over rampen, lokalsamfund om, hvordan de kan tiltrække flere borgere mv.
Jeppe Søe sætter sig ind i branchen, provokerer og siger alt det, som ingen andre tør sige højt og er en gave for enhver konference. Alle steder har han fået topkarakterer på evalueringerne.
Sagt om konferenceforedrag:
"Det er nødvendigt med den type indlæg du holder - som en levende og professionel foredragsholder forstår du at få salen med. Det er vigtigt at et firma som vores signalerer at vi forstår den verden vores kunder befinder sig i, ved at tilbyde indlæg som dit der ikke nødvendigvis forholder sig til det system vi repræsenterer på markedet."
- Jan Pilak & Helge Skjoldan, Tituenator, efter indlæg på Tituenator seminar.
"Vi var meget glade for din deltagelse i arrangementet. Det var en utrolig dag og kritikken var meget positiv. Du fik topkarakterer hele vejen igennem. Tilhørerne kunne godt lide at høre - om det der er bag ved. Nogle af de skriftlige tilbagemeldinger var: "Lone Dybkjær og Jeppe Søe har sat tanker igang, der giver stof til ideer. To begavede mennesker, der forstår og præsenterer det, det handler om."
- Lotte Rahbek, Oracle Danmark, efter indlæg på Oracle seminar med indlæg af Lone Dybkær, Johannes Møllehave og Jeppe Søe.
|