Klaus & Servants

Klaus & Servants

De ka’ li’ det … og det er simpelthen grunden til, at Klaus og Servants år efter år holder sig på toppen.

Både voksne og unge synger med af hjertens lyst, når gamle superhits som “Herstedvester”, “Bank 3 gange” og “Den bedste pige” fyres af – og efter at publikum via medierne for alvor er blevet bevidst om bredden af gruppens repertoire, medregnes Klaus og Servants i dag blandt Danmarks bedste og populæreste popgrupper.

Klaus og Servants har et meget stort og bredt repertoire: 60′er pop, latin, country & western samt internationale hits fra 70′erne, 80′erne og 90′erne gør det muligt for gruppen at tilpasse sig et meget bredt publikum og stort set en hvilken som helst type fest.

Et moderne anlæg af højeste kvalitet – bygget op i moduler – gør det muligt at levere musik og underholdning i både større og mindre lokaler – så lydstyrken passer.