Mick Øgendahl

Stand-up komiker Mick Øgendahl

Manden de kaldte kroppen
Mick Øgendahl er en atypisk stand-up-komiker. Hvor langt de fleste stand-up-komikere udelukkende bruger det talte ord til at fremføre deres pointer, fortæller Mick Øgendahl med hele kroppen og hjertet.”En moderne klovn”, har kollegaerne drillende kaldt ham. Men egentlig er sammenligningen ikke helt ved siden af. Mick Øgendahl er nemlig en symbiose af det talte og kroppens sprog. Mick Øgendahl er et dedikeret menneske, og når han kaster sig ud i noget, er han kompromisløs i sin stræben på det optimale.

Øgendahl er også skuespiller
På tv-siden har Mick Øgendahl medvirket i “Stand-up.dk” på TV 2 Zulu, “Vindhætterne” og Gintbergs Show Off” på DR 2 – og  “Monberg & Tuxen”, et program han også var medforfatter til. Mick har desuden beskæftiget sig med skuespillet i DR1s børnejulekalender “Nissernes Ø” – og som den professionelle langtidsledige Gajol i DR 2s voksenjulekalender ”Jul i verdensrummet” fra 2006. I 2008 rykker han videre på det store lærred med spillefilmen “Blå mænd”.

Populære shows
Mick Øgendahls one man shows “Micktrix” og “TÅFRÆSER” har gjort hans form og talent kendt og værdsat. Micks seneste one man show “UNDSKYLD!“ var en kæmpe publikumssucces. Showet gjorde op med, hvad man kan og ikke kan som stand-up-komiker og satte en ny standard for formen af underholdning. Her viste Mick sig som en af de mest progressive komikere herhjemme. Alle show er nu udkommet på DVD. Mick har desuden mange gange deltaget i UNICEFs og FBIs velgørenhedsshow ”Talegaver til Børn”.