On Location

On Location

- ét af danmarks mest benyttede bands!

Der er én rigtig god grund til, at On Location er ét af Danmark mest benyttede bands!!! Den kunne vi fortælle om her og nu, men så ville resten af teksten jo være spildt.

On Location er det helt indlysende valg, hvis du vil have en rigtig god fest. De fem friske og frejdige musikere, leverer musik for alle alderstrin.

Under middagen serveres velsmagende dinérmusik, der får gafler og knive til at danse – og bagefter spilles op med populær dansemusik, der får selv de mest forhærdede flydere til at udbryde: “Hjælp – mine fødder danser.”.

On Location formår at gøre både de unge og de lidt ældre glade med et yderst varieret udvalg af nye og gamle numre. Altid med et smil på læben – altid en kvik bemærkning – og altid med fingeren på pulsen og på aftrækkeren – dét er On Location!

On Location har faktisk også et motto: “Enhver fest skal være en god fest” – – ja, egentlig har de to, for som de altid plejer at tilføje: “Vi spiller glad musik for glade mennesker”.

Og den rigtig gode grund … der er selvfølgelig On Locations garanti for en festlig, folkelig og fornøjelig aften, med masser af ømme fødder dagen efter!