Peter A.G. Nielsen

Peter A.G. Nielsen

Om Peter A.G. Nielsens foredrag:

”Kunsten og det sansende menneske”

Et inspirerende foredrag om at være til stede i en moderne verden.

Foredraget tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdrages så at sige til systematisk at sælge ud af os selv – hele den sanselige tilstedeværelse – ikke lytte, ikke kikke, ikke røre o.s.v. Og når vi mister de sanselige dimensioner mister vi følsomheden og evnen til at opleve sammenhænge og samhørighed – også med naturen.

Om den kunstneriske dimension og kunsten som en måde at lære sig selv at kende på. Om kunst som udtryk for den glædelige harmoni mellem ånd og krop. Kunst er at skabe sanseoplevelse. Selve oplevelsen af kunsten ligger før forståelsen. Det er vores evne til at opleve, der er hele forudsætningen for at vi nogensinde kommer til at forstå.

Foredraget er humoristisk – en slags moderne stand up – med en pointe. Fuld af eksempler fra Peter A.G.´s eget liv.

Alle vil føle sig godt underholdt og inspireret.

Om Peter A.G. Nielsen

Født 1952. Siden 1966 Sanger og sangskriver i rockgruppen GNAGS, med hvem han har udgivet 25 CD´er.

Har endvidere skrevet børnebøgerne: ”Bogen om vind og vejr” samt ”Godnat og Sov Godt”.

Udgav 2009 sine samlede sange i bogform på Forlaget Per Kofod.

Har senest tourneret solo m. mundharpe og guitar med det anmelder-roste show:  ”Det Scene Show”. Showet findes også på CD og DVD.