Peter Mygind

Peter Mygind

Peter Mygind er kendt fra radio og TV med sine mange figurer – spændende fra Score Kaj til “Nikolaj” i DR’s nye serie ”Nikolaj & Julie. Serien blev en kæmpe succes og indbragte Peter Mygind og Sofie Gråbøl en EMMY i november 2003 i USA som bedste udenlandske dramaserie.

Han spillede “Andreas” i succes-TV-serien TAXA på DR-TV. Han har medvirket i et utal af film i både TV og på det store lærred – bl.a. RIGET I & II. Han havde ligeledes en utrolig morsom hovedrolle i den danske film – Baby Boom samt haft hovedrollen som en stresset sko-sælger i Åke Sandberg nye dogmefilm.

Peter Mygind er også startet som skuespiller på teater, hvor han bl.a. var med i Holbergs Jean De France på Det Kongelige Teater samt efterfølgende turné. I efteråret 2003 havde han en af hovedrollerne i teaterstykket ”Det Er Bara Mænd”. I foråret 2004 medvirker Peter Mygind i Ole Bornedals bearbejdelse af Soyas historie ”En Gæst” instrueret af Peter Reichhardt. Stykket bliver opført på teatret ”Aveny T”. Derudover er han virkelig meget eksponeret i alle landets kulørte blade.

Peter Mygind er en multikunstner, der kan rumme alle genre – og som kan komme ud i alle hjørner af skuespillerfaget. Han er hammer morsom og har et specielt talent til at improvisere i mulige og umulige situationer. Peter Mygind er en af de mest efterspurgte danske entertainere.

Hans show vil vi ikke komme nærmere ind på – udover at nævne, at der muligvis indgår – en fugl, en tredobbelt butterfly, en party-smoking og en trikot – samt at han indfletter meget om den enkelte arrangør eller det sted hvor han optræder – i sit program. Det skal bare opleves. Og én ting kan vi love – det bliver ikke kedeligt.

Han kan også engageres som konferencier – som han er fænomenal dygtig til. Det ligger lige præcis til ham både at agere og præsentere.