Skyband

Skyband

SKYband består af topprofessionelle, engagerede musikere og sangere, der elsker at slide folks fødder og stemmer op… og har gjort det i rigtig mange år.
Spille-glæde, og en god portion rutine, holder ganske enkelt gulvet fyldt med glade gæster fra start til slut.

Disco, pop og rock med en energi og originalitet der skal opleves.
De to frontfigurer, C. Falkenlind & J. Oun, har begge en bred og farverig karriere bag sig både på scenen og på TV (bla. Stjerne for en aften og DMGP), og repræsenterer den fem-stemmige vocalmaskine som SKYband i virkeligheden er. Smittende vokalekvilibrisme der i dén grad rækker ud over scenen og ned til de bagerste rækker.

Et bredt repertoire kræver en bred sangflade, og SKYband er netop kendt for at mestre den svære kunst at underholde uden at det på noget tidspunkt går hen og bliver monotont. Tværtimod er alle genrer repræsenteret med en glød, klang og entusiasme ud over det sædvanlige. Her er alle smags- og aldersgrupper med.

SKYband er især også kendt for guitarsoloer der får hele salen til at stoppe op… kun afbrudt af dem der spiller med i luften.

SKYband er også leveringsdygtig i et alsidigt dinner repertoire, der spænder fra Michael Bublé til Tyrolerhatten…