Sussi og Leo

Sussi og Leo

De levende legender fra Saltum … Sussi & Leo … nok mest kendt for deres lange virke på restaurant Skansen i Skagen … har fart på.

I 2003 stoppede de på Skansen efter 26 år på samme scene for at starte deres eget sted i Frederikshavn. Ritz – Hos Sussi & Leo. Her har de videreført og videreudviklet deres unikke stil og samtidigt underholdt et forrygende antal mennesker. Som der står i én af deres brochurer: 60.000 besøgende i 2004 … så mange kan ikke tage fejl. I 2006 solgte de Ritz videre, men de spiller der stadig. Vi var nødt til at prøve selv at drive forretning for at finde ud af, om det var noget for os, forklarer de og tilføjer med et skævt grin: “Det var det ikke. Vi opdagede, at vi meget hellere vil være underholdere. At drive en foretning er efter vores mening dybt kedsommeligt”.

Men det er selvfølgelig ikke det hele. Tema hotel i Frederikshavn. Det hedder Hotel mariehønen – Sussi & Leo, og læseren kan så selv gætte på, hvad temaet er. I hvert fald vil der være udstilling af gamle fotografier, Sussis malerier, gamle kostumer og Sussi og Leo shoppen genåbnes også på hotellet. I øvrigt er hotellet lige blevet i stand sat, og det er virkelig et besøg værd.

Sussi udstiller i øvrigt sine malerier over hele landet til forundring, beundring, forargelse og begejstring på grund af deres åbenlyst erotiske indhold. Hun er godt på vej til at etablere sig solidt som billedkunstner, Det betyder, at hun knap nok kan nå at male billederne hurtigt nok til udstillingerne.

Op mod jul 2004 udkom den anden bog om den dynamiske duo. Forfatteren er Inger Støjbjerg, der er folketingsmedlem, og som har fulgt parret i over to år for at skrive en nærgående, dybsindig bog, der samtidig også er blevet til en kærlig og positiv analyse af parret.
Leo laver klummer til nordjyske. Klummer der allerede har opnået en vis berømmelse p.gr.a. hans overraskende, filosofiske og ofte skæve konklusioner, der kalder både på morskab og eftertænksomhed. Klummerne er nu samlet i en bog, der hedder “Sussi & Leo – På den anden side”. Foruden klummerne er der fotografier af Sussis malerier, og så er forordet skrevet af Uffe Ellemann Jensen. Det er også en kendt sag, at Leo skriver fiktion… altså romaner. I mange år skrev han udelukkende under pseudonym, men i år til juni udkommer der en Roman af Sussi & Leo, der hedder Pyromanium. Omslaget er malet af Sussi. Ordene er af Leo, og plottet er de fælles om.

Hvad bliver det næste?
Når man spørger parret, får de et humoristisk glimt i øjet og indrømmer villigt, at der er masser af planer i støbeskeen. I hvert fald sker der det, at de kommer hertil ……………… og optræder den………….

Det er klogt at være hurtig, hvis man vil opleve dem, for der er tradition for udsolgte koncertsale på rekordtid, når Sussi & Leo er på plakaten.