Trine Gregorius

Trine Gregorius

Foredrag om kommunikation, kvinder, kønsroller og ligestilling m.v.

Trine Gregorius foredrag:

· Skønne spildte kræfter
Du skal på TV, men hvordan bruger du de få minutter, du har til rådighed?
Foredraget giver gode råd om TV-optræden.

· Hvorfor hækler kvinder hatte til toiletrullerne?
En humoristisk kanalrundfart i forskellen på mænd og kvinders adfærd og andre absurditeter.

· Fra kylling til kælling
Tag dig sammen. Dit liv er dit eget ansvar. Selvom man som udgangspunkt er en lille mager provinspige med kunstige fortænder, kan man godt få et spændende liv. Det bestemmer man nemlig selv.

· Hvis du forstår, hvad jeg mener…
Misforståelser, uvenskab og katastrofer sker i privatlivet og på jobbet, fordi vi ikke forstår at kommunikere med vores omgivelser. At blive forstået og omgås og samarbejde med sine omgivelser kræver, at man tuner ind på de andres frekvens.

· Hvornår bli’r VI moderne?
Kvinder over fyrre skal være helvedes godt begavede for at kompensere for tab af ungdom og skønhed. Når man er fyldt fyrre år øges usynlighedsfaktoren dag og dag. Kvinders værd måles på deres attraktionsværdi. Hvorfor er det blevet en kvalifikation i sig selv at være ung? TV, reklamer osv. bombarderer os med ungdomsbudskaber. I desperation lader kvinder sig snitte, suge, slamme og silliconere i håb om at vinde den nådesløse kamp mod uret. Det er helt urimeligt og man kan forfalde til at tro, at årtiers kvindekamp har været helt forgæves. Vil vi finde os i det? Hvornår bli´r vi kvinder over fyrre moderne?

Trine Gregorius er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun har arbejdet som politisk medarbejder på Radioavisen og været studievært på radioens P3. Derudover har hun været vært på en række TV-programmer – heriblandt “Rigets Tilstand” på TV2 og “Det Svageste Led” på DR-TV.