Anne-Mette Rasmussen & Gitte Hornshøj

Anne-Mette Rasmussen & Gitte Hornshøj

En aften med Takt og Tone
– foredrag med Anne-Mette Rasmussen og Gitte Hornshøj

De er gode venner, de har deres meningers mod, og når de mener noget, mener de det meget!

Oplev Anne-Mette Rasmussen og Gitte Hornshøj i et festligt, forrygende og forhåbentligt også lærerigt foredrag om opførsel, takt og tone, livet på de bonede gulve og meget mere.

Gitte har de sidste 15 år kørt de danske landeveje tynde med foredraget ”Respekt – Takt og Tone” og prædiket god opførsel både på arbejdspladsen og i hjemmet. Gittes mantra er, at man ved at definere nogle helt enkle regler for samvær og opførsel, kan frigive ressourcer og skabe bedre resultater.
Anne-Mette er førstedame, Vild Med Dans, Vild med børn og meget andet. Anne Mette tog i en ”sen” alder en uddannelse som pædagog og arbejdede indtil for ganske nylig i en børnehave i Nærum. Herudover er Anne-Mette er ugentlig klummeskribent om børn i ugebladet familiejournalen.

Sammen er de to nu klar til at køre ud i landet og fortælle om deres oplevelser og erfaringer.

Børneopdragelse er et emne som både Gitte og Anne-Mette har en ting eller to at sige om. Hør de to komme med hver deres bud på, hvordan opdragelse gribes an – krydret med deres egne oplevelser og erfaringer.