Dorte Sachmann Møller er skuespiller og beskæftiger sig med kropssprog, kommunikation og præsentationstræning.
Mange års erfaring med performance og fremtoning er baggrunden for hendes virke som foredragsholder, konsulent og personlig rådgiver indenfor kropsprog. Emnet er en kilde til stadig nye opdagelser og forundring over egen og andres adfærd.
Dorte holder levende og humoristiske foredrag, som involverer deltagerne.
Kropssprog er menneskelig adfærd. Vi udtrykker os konstant med kroppen, hvad enten vi vil det eller ej. Kroppens signaler udgør størstedelen af den menneskelige kommunikation, og kropssproget siger bestemt ikke altid det samme som det, der kommer ud af munden. Vi kan til stadighed overraskes over den store signalværdi kropssproget har, og den betydning det har, når krop og ord ikke stemmer overens.
”Kroppen snakker – så hør dog efter” er et foredrag om kropssprog og kommunikation.
Foredraget beskæftiger sig med, hvordan vi skaber større overensstemmelse mellem det, vi gerne vil kommunikere, og de signaler vi udsender til omverdenen? Hvordan samarbejder vi og kommer igennem til hinanden? Og hvordan kan vi med kropssprog påvirke en situation?
”Det var en kanon aften”. Dorte forstår at tydeliggøre og fremkomme med eksempler på kropssprog, som rammer præcist på alle faggrupper”. Lederne
”Skuespilleren Dorte Sachmann Møller fik yderst elegant og humoristisk sat vores hverdag i perspektiv. Hvad er det egentlig for nogle signaler vi udsender til vores kolleger”. Jyske Bank
Foredraget er en guide til at navigere bedre i en verden af kropssignaler og kommer omkring emner som:
-Nærvær. At have mange bolde i luften påvirker vores evne til at være til stede, der hvor vi er.
-Afkod kroppens signaler. Vi bliver nødt til at SE hinanden i hverdagen og bruge det, vi ser, aktivt.
-Større gennemslagskraft. Kropssproget er altid udgangspunktet for det enkelte menneskes individuelle udtryk og personlige gennemslagskraft.
-Kan jeg ændrer på de signaler, jeg udsender? Blot små justeringer i kropssprog, kan ændre ens egen attitude og forholde til andre.
-Brug stemmen optimalt. Tal så det kan ses og høres! Og træk vejret!
–Kan det virkelig være så svært at komme ind ad en dør? Det tager kun tre sekunder – så har vi allerede dannet os en mening om en ny person udelukkende på grundlag af kropssproget.
Foredragets varighed er 1-1 ½ time. Hvis der ønskes kursus kan varigheden være op til 3 timer.
Foredrag eller kursus tilrettelægges efter kundens ønsker.