Fætter Rasmus & Klovnen Maxi

Fætter Rasmus & Klovnen Maxi

Fætter Rasmus og klovnen Maxi laver festlig underholdning med trylleri, som børnene vil ha’ det. Ganske vist kommer der både duer og kaniner op af hatten, men hos Fætter Rasmus og Maxi får børnene mulighed for at komme på scenen og trylle med – og er der noget børn kan lide, så er det at trylle. Som tak for hjælpen får de en ballonfigur og et trylletrick med hjem, noget der vækker begejstring.

Fætter Rasmus og klovnen Maxi kan også engageres til messer, centre, gågader o.l., hvor klovnen Maxi laver ballonfigurer, og Fætter Rasmus uddeler trylletrick til børnene.

Når julen så småt nærmer sig, skifter Maxi klovnetøjet ud med julemandskostume, og så er der lagt op til alle tiders julesjov med Fætter Rasmus og julemandens herlige tryllerier og konkurrencer. En sikker succes til enhver juletræsfest, messer o.l. hvor børnene skal underholdes.

30 år med børneunderholdning – Deres garanti.