Henrik C.

Henrik C.

Leder du efter et anderledes og utraditionelt underholdningsindslag … ?

Trylleri er lig med fremragende underholdning for alle aldersgrupper. Intet kan sammenlignes med den fælles, morsomme og magiske oplevelse et publikum har, når en rigtig tryllekunstner folder sig ud.

Vælg mellem følgende muligheder:

Solistoptræden
Henrik serverer en optræden, der efterlader alle i den helt rette magiske stemning. En herlig magisk cocktail af Henriks tryllenumre serveret med et glimt i øjet tilsat international charme, underfundig humor og masser af selvironi. Showet foregår i en direkte dialog med publikum og opføres for hele selskabet på én gang. Perfekt til firma- eller familiefesten.

Varighed: 20-40 min.

Close-up trylleri
Kig nu godt efter! Henrik tryller her for en enkelt lille gruppe gæster ad gangen – f.eks. under kaffen … hør, hvor blev cognac’en af? … oplev de mest utrolige kortkunster … kun baseret på Henriks fingerfærdighed … spillekort bliver forvandlet … bolde forsvinder og dukker op igen i tilskuernes hænder … mønter forsvinder – ned i lommen? Op i ærmet? … Henrik udfører sine “mirakler” lige foran øjnene på jer …
pas på I ikke får kaffen i den gale hals! … på en morsom og venligt drillende facon. Intelligent og udfordrende underholdning.

Varighed afhængig af selskabets størrelse.

Børneforestilling
Alle børn hygger sig sammen i selskab med Henrik. Han tryllebinder børn i alle aldre og alle bliver inddraget i forestillingen, der er præget af ægte trylleglæde og en varm humor. Forestillingen kan også tilrettelægges som en familieforestilling, hvor hele familien inddrages i tryllerierne.

Varighed: 20-40 min.