Jan Elhøj

Jan Elhøj

Foredrag om ungdomskriminalitet v. Jan Elhøj

Komikeren Jan Elhøj, kendt fra Banjos Likørstue, Zulu Bingo og Tv serien ”Svinene”, har skrevet et foredrag henvendt til de 12 til 20 årige om ungdomskriminalitet.

Tanken bag foredraget er at lave et anderledes præventivt foredrag, hvor Jan på en underholdene dog eftertænksom måde fortæller de unge at de valg de træffer som teenager, vil have konsekvenser for deres fremtid også hvis man begynder en kriminel løbebane, bliver straffet og skal leve med en plettet straffeattest.

Foredraget understøttes af billeder fra Jan’s møde med kriminelle der sidder i forskellige fængsler og andet billede materiale.

Jan har under sin research besøgt unge indsatte, vaneforbrydere og besøgt en barndoms ven der afsoner 12 år’s fængsel.

Han bruger også sine egen referencer og oplevelser i fra sine teenage år og hans færden i forskellige Københavnske miljøer, hvor han har mødt folk på kanten af samfundet.

Jan sætter tingene i perspektiv når han F.eks sætter regnestykket op der illustrerer udbyttet af en given kriminel handling holdt op imod tiden der skal afsones, kontra det at være servicemedarbejder 14 timer om ugen i det lokale supermarked.

Målgruppen er unge, der endnu ikke har begået den store kriminalitet. I modsætning til andre ”voksne” autoriteter, kan Jan Elhøj nå ind til de unges hjerter, fordi han nyder de unges respekt

som en skæv personlighed, der har optrådt med figurer som ”Hash Rygende Ilmer” og som ”Rockeren Mini”. Disse arketyper har bidt sig fast blandt de unge og derfor lytter de!