Jane Rosengren

Jane Rosengren

Jane Rosengren har med baggrund i sin gedigne erhvervserfaring, NLP træneruddannelse og træning hos Tony Robbins USA, udviklet sig til en af Danmarks mest anvendte foredragsholdere, når det gælder miljøet på arbejdspladsen og peak performance.

Jane Rosengren har i + 10 år holdt foredrag for tusindvis af erhvervsfolk i ind- og udland på dansk og engelsk. Med humor, intelligens og et nærvær der oser af mentalt overskud får hun ethvert publikum op af stolene for herefter at lade dem få luft til fremprovokeret eftertanke.

Jane Rosengren fungerer  som executive coach for nogle af de tungeste profiler i dansk erhvervsliv og har hjulpet både dem og deres organisationer til at flytte sig markant.

Jane Rosengren foredrag:

· Arbejdsglæde uden stress
Foredraget ”Arbejdsglæde uden Stress” henvender sig til alle personalegrupper og ledere. Alle som gerne vil tilgå dagens opgaver med iver og glæde uden at brænde ud og komme hjem som en slatten karklud med mavesår og kort lunte.

– Find energi til både en krævende arbejdsdag og en aktiv fritid …  
– Gør op med ”travl” som en succesfaktor!
– Får du nok? …
– Hvad har humor, motion, sex og arbejdsglæde til fælles?
– Tæm din hjerne (og den lille djævel der hvisker dig i øret) og få dem til at arbejde med dig!
– Tips, tricks og NLP værktøjer til mere power uden stress!

Et foredrag som du vil blive husket og høste anerkendelse for at have arrangeret, fordi det har langtidseffekt.

· 26 timer i døgnet – ja tak!
Foredraget “26 timer i døgnet – ja tak!” er et interaktivt foredrag, hvor Jane Rosengren præsenterer værktøjer der kan give dig oplevelsen af, at der er 26 timer i døgnet  ……..  kunne du bruge flere timer i døgnet?

Deltagerne præsenteres for – og afprøver – enkle og lige-nu-og-her-brugbare metoder der er samlet op gennem mange års studier af fysisk og mental peak performance.

– Få mere ud af dit døgn
– Øg kapaciteten i organisationen mærkbart
– Færre sygedage
– Få opskriften på den bedste nattesøvn
– Spis dig til mere energi
– Slut med trætte og uoplagte medarbejdere
– Få et fornøjeligt og lærerigt personalearrangement

Tilbagemeldinger:

“Jane præsterer et inspirerende, sjovt og eftertænksomt foredrag, hvor deltagerne bliver inddraget på en anderledes og lærerig måde. Med lige dele alvor og sjov behandles emnet “Humor i Ledelse” meget intelligent. Intet er overladt til tilfældigheder”.
Volvo Entreprenørmaskiner, Per Stjernqvist, Adm. dir.

“Hej Jane – selv tak vi havde en kanon oplevelse.
Det var underholdende og alligevel alvorligt, med pointer og historier der ramte plet. Alle kunne nikke og genkende figurerne – enten i sig selv eller hos andre. Det var stof til eftertanke. Jeg glæder mig til at se din nye site – held og lykke”
Lone Hoffmann, 3F

“Lige hvad vi havde regnet med”
Jette Samuel Jeppesen, Udenrigsministeriet