Joe Dooley

Joe Dooley

Joe Dooley, guitar og vokal, har efterhånden slået sit navn fast i Danmark, som en glimrende musiker og sanger, der virkelig forstår at fortolke musikken fra 60´erne og op til vore tiders musik.

Joe har turneret i det meste af Europa og Mellemøsten, hvorfra det siges, at selv kamelerne var tilfredse, når Joe gik på scenen.

Repertoiret er alt godt fra 60’erne og op til nutidens musik, men også lidt egne numre kan forekomme. I den sparsomme fritid han har, ind imellem turneerne, skriver Joe nye sange, som dog for det meste synges af andre. Han har dog udgivet et enkelt album under eget navn.

Hvis du kan nikke genkendende til navnet Dooley er det ikke en tilfældighed, da Joe er lillebror til musikerne i det berømte 70’er band The Dooleys, der har gæstet Danmark flere gange, og fik adskillige millionhits på alverdens hitlister.