Johnny Hansen

Johnny Hansen

Johnny sang sin første strofe den 25. juli 1965 i Hurup, og med Bjørn Hansen (Bjørn & Okay) som far, har Johnny fået musikken ind med ”fadermælken”. Allerede som 4 årig vidste Johnny, at han ville være trommeslager. Men efter 5 år blev trommerne skiftet ud med guitaren og intense undervisningstimer. Så kom teenager årene, og i en periode blev guitaren skiftet ud med fodbolden!

Karrieren startede herefter i 1983, da Johnny var 18 år.

Johnny Hansen har tidligere udgivet soloalbums – senest ”LIDT EFTER LIDT” som kom efter han deltog i Dansk Melodi Grand Prix 2001. Der før kom ”GO’MORGEN VERDEN” som var Johnnys solodebut.

Derudover er det også blevet til 2 albums; ”KUN FOR SJOV” og ”GODE BEN” som begge er udgivet af Johnny & Bjørn – altså FAR & SØN.