Laura Arensbak Kjærgaard er født og opvokset i Århus. Blev født 5. juni 1984 og har lige så længe hun kan huske interesseret sig for musik.
Inspireret af sin bedstemor begyndte hun, som 7 årig, at spille klassisk klaver v. Rie Thomsen (1991) Klaveret måtte dog vige pladsen for sangen, da hun i 2000 begyndte på Femmøller Musik og Teater Efterskole. Her fik hun for alvor øjnene op for sangens verden og begyndte at dyrke det. Optrådte for første gang som solist på efterskolen i en musical.
I takt med at hun startede på gymnasiet begyndte hun også i et gospelkor, Living Gospel, dengang ledet af Steve Cameron, i Baptistkirken i Århus. Her stiftede hun for alvor kendskab til gospelmusikkens glæde. Hun udviklede sig så meget på relativt kort tid, at hun måtte forlade koret til fordel for et kor på et højere niveau; Voicings. Dette kor holdte også til i Baptistkirken med Rune Funch som korleder. Her udviklede Laura sig videre både som solist men også som kormedlem i takt med sin stigende interesse for troen.
I 2004 da gymnasiet fik ende fandt Laura vejen til Claes Wegener og The Gospel Voices. Dette var hendes hidtil største møde med gospel som stadig er en kæmpe inspiration for hende. Her stiftede hun bekendskab med bl.a. Lene Matthiessen Nørrelykke, Nina Luna E.A. og Claes Wegener, som har haft stor betydning for hendes videre udvikling som sanger, korleder og som person.
2005 blev året hvor Laura måtte forlade Voicings til fordel for det nyopstartede kor Rejoice v. Lene M. Nørrelykke i Metodistkirken.
I 2006 startede hun som korleder for Living Gospel i samarbejde med Rune Funch og begyndte også at undervise i sang i kirken. Lovsangen blev også en stor del af hendes hverdag da hun begyndte i lovsangsgruppen i Metodistkirken som sanger/lovsangsleder.
I April 2006 blev en af Lauras store drømme opfyldt da hun blev optaget som medlem i Opstand Gospel Choir v. Hans Christian Jochimsen. Her var hun med til at indspille korets tredje CD i København i maj måned.
Laura har indtil videre været med på forskellige gospel cdindspilninger bl.a. Lene M. Nørrelykkes debut cd “Why I sing” som en del af The Celebration Gospel Choir, som er håndplukkede sangere fra hele DK.
Lige for tiden er Laura ved at gøre klar til at starte sit eget kor “Voices of joy” i Risskov Kirke, Århus.
Laura blev landskendt da hun deltog i X Factor på DR.