Lene Rikke Bresson er forfatter og storyteller.
Lene Rikke Bresson foredrag:
· Økonomisk kriminalitet
Lene Rikke går bag om skandalerne og den økonomiske kriminalitet, som er den største trussel mod demokrati og fred i vor tid. Men hun sætter også fokus på lederetik og medarbejderetik med udgangspunkt i en række cases: Nordisk Fjer, Hafnia, IT Factory etc.
· Livsrytmen
To af livets store vægtskåle er familien og arbejdet. Når arbejdslivet fylder for meget i livet, tipper vægten – også til skade for indsatsen på arbejde. At gøre familielivet lettere, som var familiekommissionens udgangspunkt for sine forslag i 2007, gør kun ondt værre. Lene Rikke præsenterer det intelligente valg! Og det kræver intet andet end et holdningsskifte, så man ser familien og familielivet som det vigtigste i livet, som samfundets fundament, som en kilde til glæde og menneskelig rigdom, som nærværende og givende, som en gevinst og som karrierefremmende.
· Storytelling
I en tid, hvor kommunikation bliver stadigt vigtigere, er storytelling et stærkt værktøj. Det kan bruges til at identificere organisatoriske problemer og forretningsmæssige løsninger, til at “sælge” en strategi, fortælle et produkts historie og styrke salgsarbejdet. Lene Rikke fortæller, hvordan storytelling bruges, og hvordan den gode historie strikkes sammen. Eksemplerne kommer i en lind strøm.