Twice

Twice

Meget mere end blot god musik
I år er det mere end 15 år siden at duoen Twice blev dannet. Det er i den mellemliggende periode blevet til mere end 1000 job i ind og udland og de er et af de foretrukne Duo’er når private, firmaer og kræmmermarkeder m.m. holder fest. På baggrund af dette kan man vist roligt sige at Twice er et særdeles rutineret Duo der ved hvad folk vil have og ønsker. Den rette stemning er altafgørende, og dette mestrer Twice til UG.

Duoen er et underholdningsorkester med stort U, og har mange gange væltet et stort markedstelt ved at få folk til nærmest ”gå amok” i skrål, sang og kolde fadøl.

Repertoiret spænder fra gamle klassikere med John Mogensen og andre dansktop hits, over til nyere rytmer med James Blunt og Big Fat Snake. Sagt på en anden måde! – alt musik fra Jodle Birge til Deep Purple.

Twice spiller til, faktisk talt, alle arrangementer
Halballer, teltballer, enkeballer, hoteller, firmafester og private fester. Publikums alder spænder normalt fra 7 år til 70 … Men er man 71, skal man ej fortvivle. En ting er sikkert! – der er garanti for at indtil flere personer har ømme fødder eller hæse stemmer dagen derpå. Orkesterets medlemmer er mange gange set optrædende blandt publikum.

Mere om Twice …
Udover nogle radiooptrædener har duoen optrådt med kendte solister og orkester. Bl.a. kan nævnes Peter Mygind, Bamse, Sussi og Leo og Swing Sisters.