Cruise

Showbandet Cruise

CRUISE…. et af DK´s bedste Kopiband.

Efter mere end 12 år på bagen er CRUISE still going strong. Bandet har aldrig før været mere sprudlende og sammenspillet end det er nu. CRUISE har efterhånden underholdt i hver en krog af kongeriget – fra nord til syd, øst til vest. Bandet formår at komme ud over scenekanten, hvilket får publikum til at føle sig som en del af showet.

Med René (kendt fra bl.a. “Scenen er din”, “Så det synger”) i front, entertainer han publikum igennem et forrygende show, der sætter et ekstra præg på aftenens fest.

CRUISE spiller covermusik til mindste detalje og med en af DK´s bedste entertainere, gør det CRUISE til et af de mest benyttede coverbands i Danmark. Her er noget at lytte til og noget at se på. Spilleglæde og entusiasme stråler ud af de otte musikere, der gang på gang høster fornem kritik for deres live-optræden.
At skabe stemning og give publikum en festlig oplevelse er kodeord for hele bandet, hver gang de går på scenen og det er ikke uden grund, at de bliver brugt i Parken som ‘husband’ til alle de store afterpartyer.

CRUISE er et 8 mands band meget alsidige og kan tilpasses til hver en lejlighed, – musikken er tophits fra 70-80-90-erne og frem til i dag, danske som internationale numre som alle er yderst dansable.

CRUISE har masser referencer og listen er lang – fra listen kan nævnes nogle stykker:
After-party ved både Dansk Melodi Grand Prix og Euro Song Contest, Rock’n’Royal og Zulu Rock.
Spillet support for Big Fat Snake, TV2, og Lars Lilholt.
En lang række af firmafester for bl.a.: Q8, IBM, DFDS, Jyske Bank, Novo Nordisk, Carl Bro, Parken, Føtex, DSV, Politikken, Hotel Hilton, Århus Tekniske Skole, Esbjerg festuge, Damp festival Vejle, Nordicom, Lån&Spar Bank, Arkaden Odense, Ringe Open Air, Crazy Daisy, Horsens, Dølle Fjelde Musse Kræmmermarked, Vordingborg festuge, ALK Abello, Told og Skat, Dampmøllen Thisted, Horsens Open Air, Jelling Musik Festival, Sterling, CPH Lufthavn, Noa Noa …

Med CRUISE går man aldrig galt i byen – ethvert arrangement bliver en fest, som huskes igen og igen.